Jan Toftlund
Født 2. dec. 1949 i København
Død 5. juli 1990 i Refsvindinge.
Der er flere steder man kan følge Jan Toftlund – og et af de bedste er pÃ¥ den facebook gruppe der hedder:
Jan Toftlund – “Toften” til minde!
Find her masser af opslag og links til sange, der ofte ligger pÃ¥ YouTube – her kan man ogsÃ¥ finde sangene direkte ved at søge efter Jan Toftlund – og der dukker en masse interessante sange og endda filmklip op.
Der er ogsÃ¥ kommet to bøger, der stærkt kan anbefales – det udkom begge i 2013:
Bagsidesanger – En bog om Jan Toftlund og hans tid
Af Espen Strunk Рudgivet p̴ Forlaget Politisk Revy, 2013. ISBN 978-87-7378-349-8
Jan Toftlund – Flagermussang og sjælemedicin
Forlaget Ehrhorn Hummerston, 2013. ISBN 978-87-92559-24-1
Denne hjemmeside, er under udvikling, og etableret af Øko-net, og mÃ¥let er at lavet en samlende side for og om Jan Toftlund. Flere ideer og interview er i spil, og vil i 2020’erne komme her pÃ¥ siden: www.jantoftlund.dk
Bedste hilsen, Lars Myrthu-Nielsen, jan-site-redaktør
Kort præsentation til Jan Toftlund
Jeg tror, det var sommeren 1979, det var i hvert fald Skagen Festival, og jeg var sejlet dertil i en fiskekutter sammen med Lasse og Mathilde. Hvad der skete nøjagtigt på hvilket årstal i slutningen af halvfjerdserne fortaber sig i eksotiske tåger, men altså, vi ankom, og på kajen mødte jeg Jan Toftlund, der himmelhenrykt øjnede muligheden for at få en villig legekammerat til at fordrive lediggangen i sommerlandet med, efter hans professionelle pligter var overstået.
Jan havde fået et sengeleje hos Fisker Thomas, det lokale folkemusikkoryfæ. Pladsen havde han fået efter en skotsk banjospiller, så sengetøjet var næsten nyt. Jan tilbød mig fluks at overtage sengen. Han ville hellere sove i parken. Fisker Thomas var udstyret med en svigersøn, der var depotbestyrer for Ceres. Han overlod generøst Jan og mig nøglen til depotet i baghaven. Vi fremdrog pligtskyldigst en kasse Ceres Top med det forsøg at dele den i sommervarmen. Halvvejs igennem kassen blev Jan enig om, at det smagte ad helvede til, hvorefter vi købte en kasse Hof hos købmanden. Da depotbestyreren kom tilbage og Jan fik ham forklaret årsagen til den manglende entusiasme overfor hans produkt, blev vi smidt på porten. Fremover sov jeg så også i parken.
Det var typisk for Jan at solidarisere sig med bumsen. Når han foretrak at sove på en bænk i parken, var det hans egen medfølende, indignerede protest. Jan var tabernes forkæmper. Det viser hans første plade, Bagsidesange, fra 1973 tydeligt.
17 år gammel fik Jan for første gang trykt et af sine digte i B.T. i forbindelse med en konkurrence, avisen havde udskrevet. Digtet hed: Mit Drømmeland.
Efter skolen, da Jan i 1966 kom i lære som shippingelev hos DFDS, fortsatte han med at skrive digte også i arbejdstiden. Det kostede ham muligheden for avancement.
I 1969 tog Jan en 1-årig uddannelse som sygehjælper. Uddannelsen foregik dels på et psykiatrisk plejehospital på Brøndbylund i Hvidovre og dels på Kommunehospitalets kræftafdeling. Tiden som sygehjælper gav senere Jan inspiration til flere tekster (Klimakterium og Tabu), men han havde svært ved at mønstre den nødvendige disciplin, og efter læretiden blev han fyret.
Sammen med Erik Grip debuterede Jan som sanger i Vise Vers Huset i Tivoli i 1972.
Da “Bagsidesange” udkom, arbejdede Jan pÃ¥ tredje Ã¥r som omsorgsmedarbejder pÃ¥ Kofoeds Skole. De fire Ã¥r han var ansat pÃ¥ skolen gjorde et uudsletteligt indtryk pÃ¥ ham bÃ¥de som menneske og kunstner. Jan kom til at indse, at Danmark mÃ¥ske alligevel ikke var det drømmeland, han skrev om som yngre. PÃ¥ Kofoeds Skole gentog mønstret fra hans tid som sygehjælper sig, og han blev fyret med udgangen af maj 1974.
Efter afskedigelsen kunne Jan hellige sig sin musikkarriere, men han manglede stadig selvdisciplinen. Han kom for sent til koncerter og privatlivet begyndte også at krakelere. Efter tre års ægteskab blev Jan separeret fra sin daværende kone, Anette. Jan flyttede fra deres hus i Hvidovre og boede i de kommende fire år på skiftende adresser på Vesterbro og Nørrebro. Jan skrev stadig sange og fik udgivet sin tredje og fjerde plade, og på scenen var han aktiv med koncerter og revyer sammen med Dårskabens Hus. Men det hektiske liv på scenen og ikke mindst på værtshusene blev til sidst for meget for Jan selv. Så da han sammen med violisten Martin Andersen havde spillet på Ryslinge Kro, besluttede han sig for at forlade storbyen til fordel for den fynske idyl.
Med base på en nedlagt minkfarm i Ryslinge turnede Jan og Martin det næste halvandet år over hele landet, inden København trak igen. På Fyn havde Jan mødt Bente, og da fristelserne i storbyen igen blev for store, rejste de sammen tilbage til Ryslinge, hvor Bente kom fra. I 1983 flyttede de først i kollektiv, inden de slog sig ned på Ryslinge Kro hos deres gode ven, kromand og festivalarrangør, Peter Færgemann. Snart efter flyttede de til det, der skulle blive Jans sidste adresse, det gamle røde træhus i æbleskoven udenfor Refsvindinge.
Fra 1979 til 1983 udgav Jan ingen plader, men spillede ofte sammen med Paul Banks og Musikorkestret, der også talte Jørgen Lang og Jans gamle ven, Martin Andersen. I 1983 indspillede Jan sin sjette plade sammen med Musikorkestret.
Frem til 1987, hvor Jan indspillede sin syvende og sidste plade, er der stille om hans person. Han skrev tekster til andre, men havde svært ved at finde et pladeselskab, der ville udgive en plade med ham selv. Desuden havde han svært ved at finde inspirationen frem igen.
Som tyveårig havde Jan fået at vide af lægerne, at han ikke skulle regne med at blive ældre end 30 år, og i så fald så kunne han højest se frem til et liv i kørestol med mindre han spiste sundt, motionerede og lagde bajerne og smøgerne på hylden. Jan gjorde det modsatte og endte med at betale for det, om end han fik 10 år mere end lovet.
På Midtfyns Festivalen, hvor Jan havde spillet siden Færgemann startede den i 1976, var Jan fast gæst både på scenen og i baren. Den 15. Midtfyns Festival i 1990 skulle blive Jans sidste. Fire dage efter festivalen kunne hans hjerte ikke holde til mere.
Tekst af: Torben Eschen (venligst udlÃ¥nt – ogsÃ¥ brugt i hæftet til teaterforestillingen Friheden Tur/retur – en hyldest til Jan Toftlund)
