Jan Toftlund
F√łdt 2. dec. 1949 i K√łbenhavn
D√łd 5. juli 1990 i Refsvindinge.

Der er flere steder man kan f√łlge Jan Toftlund – og et af de bedste er p√• den facebook gruppe der hedder:
Jan Toftlund – “Toften” til minde!
Find her masser af opslag og links til sange, der ofte ligger p√• YouTube – her kan man ogs√• finde sangene direkte ved at s√łge efter Jan Toftlund – og der dukker en masse interessante sange og endda filmklip op.

Der er ogs√• kommet to b√łger, der st√¶rkt kan anbefales – det udkom begge i 2013:

Bagsidesanger – En bog om Jan Toftlund og hans tid
Af Espen Strunk Рudgivet på Forlaget Politisk Revy, 2013. ISBN 978-87-7378-349-8

Jan Toftlund РFlagermussang og sjælemedicin
Forlaget Ehrhorn Hummerston, 2013. ISBN 978-87-92559-24-1

Denne hjemmeside, er under udvikling, og etableret af √ėko-net, og m√•let er at lavet en samlende side for og om Jan Toftlund. Flere ideer og interview er i spil, og vil i 2020’erne komme her p√• siden: www.jantoftlund.dk
Bedste hilsen, Lars Myrthu-Nielsen, jan-site-redakt√łr

Kort præsentation til Jan Toftlund

Jeg tror, det var sommeren 1979, det var i hvert fald Skagen Festival, og jeg var sejlet dertil i en fiskekutter sammen med Lasse og Mathilde. Hvad der skete n√łjagtigt p√• hvilket √•rstal i slutningen af halvfjerdserne fortaber sig i eksotiske t√•ger, men alts√•, vi ankom, og p√• kajen m√łdte jeg Jan Toftlund, der himmelhenrykt √łjnede muligheden for at f√• en villig legekammerat til at fordrive lediggangen i sommerlandet med, efter hans professionelle pligter var overst√•et.

Jan havde f√•et et sengeleje hos Fisker Thomas, det lokale folkemusikkoryf√¶. Pladsen havde han f√•et efter en skotsk banjospiller, s√• senget√łjet var n√¶sten nyt. Jan tilb√łd mig fluks at overtage sengen. Han ville hellere sove i parken. Fisker Thomas var udstyret med en svigers√łn, der var depotbestyrer for Ceres. Han overlod gener√łst Jan og mig n√łglen til depotet i baghaven. Vi fremdrog pligtskyldigst en kasse Ceres Top med det fors√łg at dele den i sommervarmen. Halvvejs igennem kassen blev Jan enig om, at det smagte ad helvede til, hvorefter vi k√łbte en kasse Hof hos k√łbmanden. Da depotbestyreren kom tilbage og Jan fik ham forklaret √•rsagen til den manglende entusiasme overfor hans produkt, blev vi smidt p√• porten. Fremover sov jeg s√• ogs√• i parken.

Det var typisk for Jan at solidarisere sig med bumsen. N√•r han foretrak at sove p√• en b√¶nk i parken, var det hans egen medf√łlende, indignerede protest. Jan var tabernes fork√¶mper. Det viser hans f√łrste plade, Bagsidesange, fra 1973 tydeligt.

17 √•r gammel fik Jan for f√łrste gang trykt et af sine digte i B.T. i forbindelse med en konkurrence, avisen havde udskrevet. Digtet hed: Mit Dr√łmmeland.
Efter skolen, da Jan i 1966 kom i lære som shippingelev hos DFDS, fortsatte han med at skrive digte også i arbejdstiden. Det kostede ham muligheden for avancement.

I 1969 tog Jan en 1-√•rig uddannelse som sygehj√¶lper. Uddannelsen foregik dels p√• et psykiatrisk plejehospital p√• Br√łndbylund i Hvidovre og dels p√• Kommunehospitalets kr√¶ftafdeling. Tiden som sygehj√¶lper gav senere Jan inspiration til flere tekster (Klimakterium og Tabu), men han havde sv√¶rt ved at m√łnstre den n√łdvendige disciplin, og efter l√¶retiden blev han fyret.

Sammen med Erik Grip debuterede Jan som sanger i Vise Vers Huset i Tivoli i 1972.

Da “Bagsidesange” udkom, arbejdede Jan p√• tredje √•r som omsorgsmedarbejder p√• Kofoeds Skole. De fire √•r han var ansat p√• skolen gjorde et uudsletteligt indtryk p√• ham b√•de som menneske og kunstner. Jan kom til at indse, at Danmark m√•ske alligevel ikke var det dr√łmmeland, han skrev om som yngre. P√• Kofoeds Skole gentog m√łnstret fra hans tid som sygehj√¶lper sig, og han blev fyret med udgangen af maj 1974.

Efter afskedigelsen kunne Jan hellige sig sin musikkarriere, men han manglede stadig selvdisciplinen. Han kom for sent til koncerter og privatlivet begyndte ogs√• at krakelere. Efter tre √•rs √¶gteskab blev Jan separeret fra sin dav√¶rende kone, Anette. Jan flyttede fra deres hus i Hvidovre og boede i de kommende fire √•r p√• skiftende adresser p√• Vesterbro og N√łrrebro. Jan skrev stadig sange og fik udgivet sin tredje og fjerde plade, og p√• scenen var han aktiv med koncerter og revyer sammen med D√•rskabens Hus. Men det hektiske liv p√• scenen og ikke mindst p√• v√¶rtshusene blev til sidst for meget for Jan selv. S√• da han sammen med violisten Martin Andersen havde spillet p√• Ryslinge Kro, besluttede han sig for at forlade storbyen til fordel for den fynske idyl.

Med base p√• en nedlagt minkfarm i Ryslinge turnede Jan og Martin det n√¶ste halvandet √•r over hele landet, inden K√łbenhavn trak igen. P√• Fyn havde Jan m√łdt Bente, og da fristelserne i storbyen igen blev for store, rejste de sammen tilbage til Ryslinge, hvor Bente kom fra. I 1983 flyttede de f√łrst i kollektiv, inden de slog sig ned p√• Ryslinge Kro hos deres gode ven, kromand og festivalarrang√łr, Peter F√¶rgemann. Snart efter flyttede de til det, der skulle blive Jans sidste adresse, det gamle r√łde tr√¶hus i √¶bleskoven udenfor Refsvindinge.

Fra 1979 til 1983 udgav Jan ingen plader, men spillede ofte sammen med Paul Banks og Musikorkestret, der ogs√• talte J√łrgen Lang og Jans gamle ven, Martin Andersen. I 1983 indspillede Jan sin sjette plade sammen med Musikorkestret.

Frem til 1987, hvor Jan indspillede sin syvende og sidste plade, er der stille om hans person. Han skrev tekster til andre, men havde svært ved at finde et pladeselskab, der ville udgive en plade med ham selv. Desuden havde han svært ved at finde inspirationen frem igen.

Som tyve√•rig havde Jan f√•et at vide af l√¶gerne, at han ikke skulle regne med at blive √¶ldre end 30 √•r, og i s√• fald s√• kunne han h√łjest se frem til et liv i k√łrestol med mindre han spiste sundt, motionerede og lagde bajerne og sm√łgerne p√• hylden. Jan gjorde det modsatte og endte med at betale for det, om end han fik 10 √•r mere end lovet.

På Midtfyns Festivalen, hvor Jan havde spillet siden Færgemann startede den i 1976, var Jan fast gæst både på scenen og i baren. Den 15. Midtfyns Festival i 1990 skulle blive Jans sidste. Fire dage efter festivalen kunne hans hjerte ikke holde til mere.

Tekst af: Torben Eschen (venligst udlånt Рogså brugt i hæftet til teaterforestillingen Friheden Tur/retur Рen hyldest til Jan Toftlund)

Jan Toftlund
Friheden tur/retur: Benny Holst, Lasse Helner og Kell Dalager